Bag Gastro Class
Fra transformation i virksomheder til transformation i køkkenet

Jeg faldt i gryden som barn. Som 10-årig læste jeg restaurantanmeldelser og lavede ivrigt mad derhjemme.
Som 18-årig begyndte jeg at gå til finere madlavning for mænd. Og jeg var ham, der lavede maden, når vennerne samledes. Kort efter begyndte jeg på en uddannelse i fødevarevidenskab.
Som 23-årig var jeg den første i Danmark til at implementere sous vide – en teknik der senere blev standard i både professionelle og private køkkener. Og jeg er stadig vild med at bruge den selv.
I mere end 30 år har jeg arbejdet med strategi, ledelse og optimering i fødevarebranchen i mellemstore og store virksomheder.
Mit speciale var at finde de få indsatsområder, der skabte størst effekt – og altid kombineret med god ledelse.
I dag bruger jeg den samme tilgang til at optimere måden vi laver mad på derhjemme – og til at hjælpe mennesker med at blive markant bedre i deres eget køkken.
For mig handler det om at finde de få teknikker og principper, der ændrer måden vi tænker og laver mad på.
At hjælpe mennesker med at udvikle sig
I mit arbejde har jeg i mange år hjulpet organisationer og ledere til at blive markant bedre til det, de gør. Den samme glæde oplever jeg i køkkenet. Det ser jeg ofte.
En deltager står og tilbereder fisk og siger pludselig:
“Er det virkelig så enkelt at styre? Nu kan jeg lave perfekt tilberedt fisk for altid.”
Det er i de øjeblikke, at noget falder på plads. Du knækker koden.
Fra at følge opskrifter – til selv at styre madlavningen.
Fra usikkerhed – til overskud.
Fra at være fastlåst i opskrifter – til at være chef i sit eget køkken.
Det er den rejse, Gastro Class handler om.
Vin og passion for smag
I 2021 startede min kone og jeg Vinloungen.
Vi er begge WSET Level 3 sommeliers, og vin, passion for smag og madmatchning er derfor en naturlig del af Gastro Class.
For mig handler gastronomi ikke kun om at lave mad og dejlig vin.
Det handler om passionen for smag og flotte retter der skaber begejstring.
Det handler om nysgerrighed, om at turde fejle, om at mærke efter – og om glæden ved at dele oplevelsen med andre og tale om hvad vi kan gøre endnu bedre næste gang.
